Hurtige svar / Krav & regler

Hvad kræver tilgængeligheds­loven af min hjemmeside?

Kort svar

Offentlige myndigheder skal følge WCAG 2.1 AA. Siden 28. juni 2025 gælder krav om tilgængelighed også mange private tjenester til forbrugere, fx webshops. Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget.

Offentlige myndigheder

Kommuner, regioner og andre offentlige organer skal efter webtilgængelighedsloven gøre deres hjemmesider og apps tilgængelige efter standarden EN 301 549, som bygger på WCAG 2.1 AA. De skal også have en tilgængelighedserklæring.

Private virksomheder

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EU’s tilgængelighedsdirektiv, EAA) gælder fra 28. juni 2025. Den dækker blandt andet e-handel til forbrugere, så mange webshops skal være tilgængelige.

Hvem er undtaget?

Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget: under 10 ansatte og en årsomsætning eller balance på højst 2 mio. euro. Du må gerne leve op til kravene alligevel, og det gør din hjemmeside bedre for alle.

Sådan bygger vi

Alle vores hjemmesider bygges og testes efter WCAG 2.1 AA, og vores egen hjemmeside har en tilgængelighedserklæring. Er du i tvivl, om loven gælder for dig, så se Sikkerhedsstyrelsens vejledning.

Andre spørgsmål

Det spørger folk også om.

Alle svar
  1. Hvad koster en webshop?
  2. Hvad koster en hjemmeside?
  3. Hvem ejer min hjemmeside?

Skal vi skabe noget sammen?

Store idéer starter
med et hej.

Fortæl om din idé